Du har ret til selv at bestemme om - og hvornår - du vil have børn
01.
Hvad handler det om

Hvad handler det om

I alt for mange lande vælger piger ikke selv om - eller hvornår - de vil have børn. 14 millioner teenagepiger får hvert år børn - ofte efter voldtægt. Det skyldes blandt andet tidlige ægteskaber, mangel på adgang til prævention og strenge abortforbud.

I flere lande i Syd- og Mellemamerika, hvor den katolske kirke har stor magt, findes nogle af verdens strengeste abortlovgivninger. Her er abort altid forbudt. Piger helt ned til ti år voldtages og tvinges til at få børn - også selvom det at føde kan være livsfarligt for dem.

Eksempelvis i Paraguay i 2015, hvor Mainumby på kun ti år blev tvunget til at gennemføre en graviditet og få et barn ved kejsersnit. Mainumby blev gravid, da hendes stedfar voldtog hende. Hendes læger mente, at det var livsfarligt for hende at gennemføre graviditeten, fordi hendes lille krop ikke var færdigudviklet. 

Vi har tit at gøre med samfund, som diskriminerer mellem kønnene, og hvor kvinder og piger ofte forventes at leve op til nogle gammeldags ideer, hvor det at være hustru og mor er deres vigtigste opgave. Og derfor bliver der slået meget hårdt ned på piger, der ikke lever op til den rolle. Piger, der aborterer – med vilje eller uden at de selv har gjort noget – risikerer lange fængselsstraffe. Og det gør de læger og sygeplejersker, der hjælper pigerne, også.

Amnesty arbejder for, at abort aldrig skal straffes med fængsel.


02.
Eksempel fra El Salvador


Guadalupe fik 30 års fængsel for en abort, hun ikke kunne gøre for

I El Salvador er straffen for abort otte års fængsel ifølge loven. Men ofte ender piger og kvinder i uretfærdige retssager, hvor de i stedet dømmes efter loven om ’overlagt mord’, som giver op til 50 års fængsel. I 2007 blev 18-årige Guadalupe uretfærdigt dømt til 30 års fængsel, efter hun aborterede ufrivilligt. I foråret 2015 stemte politikerne i El Salvadors parlament om, hun skulle have lov til at blive løsladt.

Efter massivt internationalt og lokalt pres fra blandt andre hundredtusindvis Amnesty-aktivister lykkedes det at få Guadalupe benådet. Hun nåede dog at være syv år i fængsel - nu er hun genforenet med sin søn.

Christina, også fra El Salvador, aborterede ufrivilligt som 18 - årig. Hun blev bragt på hospitalet, men i stedet for hjælp og forståelse blev hun mødt af politifolk, der sagde: ”Du er arresteret for at have myrdet dit barn”.

Læs historien om hende og de andre piger og kvinder fra El Salvador i:

Amnestys rapport om problemerne i El Salvador. Den er på engelsk. Du kan læse den her

Du kan også læse et uddrag af rapporten på dansk her

Læs i øvrigt mere om El Salvador på Amnestys kampagneside


03.
Eksempel fra Irland


Irlands abortforbud kostede Savita livet

Irlands abortlovgivning er også en af de hårdeste i verden. Irske piger og kvinder har kun ret til en abort, hvis graviditeten er til fare for deres liv. Og uklar lovgivning betyder, at lægerne først tør udføre en abort, når kvindens tilstand er yderst kritisk. Det har kostet liv.

Savita Halapannavar var gravid i 17. uge, da fosterhinderne bristede og vandet gik. Det betød at fosteret ikke kunne overleve, fordi det var for lille og ikke færdigudviklet. Alligevel nægtede lægerne at lave en abort, fordi fosterets hjerte stadig slog inde i Savitas mave. Først efter fire dage stoppede fosterets hjerte, så Savita kunne få en abort, men da var det for sent. Savita havde fået betændelse i livmoderen og deraf blodforgiftning. Derfor døde hun.

Savitas skæbne fik debatten om abort til at blusse op, fordi mange mente, at moderens liv skulle vægtes højere end det ufødte barns liv. Mange lokale og internationale organisationer var kritiske over for loven og forsøgte at få den ændret. Det skete i 2013, så i teorien kan kvinder nu få en abort, hvis de er i direkte livsfare. Men da læger og sygeplejersker også risikerer 14 års fængsel for at hjælpe til en abort, og da grænsen mellem sundhedsfare og livsfare er svær at forstå, tør sundhedspersonale først at udføre aborter, når kvindens tilstand er yderst kritisk.

I juni 2015 lavede Amnesty International en meningsmåling i Irland. Den viste, at 81 procent af irerne går ind for en ændring af abortlovgivningen, så gravide kvinder har større mulighed for at få en abort. Og kun hver fjerde mener, at abort skal give fængselsstraf.

Du kan læse vores engelske rapport her

Du kan også læse et uddrag af rapporten på dansk her

Læs mere om Irland på Amnestys kampagneside her

 

 


04.
Eksempler fra Danmark

Fri abort og juridisk abort

Siden 1973 har kvinder i Danmark haft mulighed for at få foretaget en abort, hvis det sker inden den 12. uge af graviditeten. Indtil midten af 1800-tallet kunne en abort straffes med døden herhjemme, og fra 1866 risikerede kvinder at blive idømt otte års strafarbejde, hvis de fik udført en abort. I dag er retten til abort ikke for alvor truet i Danmark, selvom nogle organisationer arbejder for at indføre et forbud med henvisning til fosterets ret til liv.

Menneskerettighederne gælder dog først og fremmest efter fødslen, ikke før. 

Abortdebatten i Danmark handler oftest om kvinders ret til at bestemme over deres krop og om fosterets ret til liv. Mænds ret til at bestemme over abort er dog en lidt sværere diskussion. Nogen mener, at den danske lovgivning skal give mænd ret til en såkaldt juridisk abort. Det vil sige ret til at frakende sig faderskab, undgå betaling af børnepenge og samtidig miste retten til samvær med barnet - svarende til at være sæddonor.

Ifølge en Gallup-meningsmåling fra 2013 mener 39 procent af danskerne, at en mand skal kunne vælge en juridisk abort, hvis kvinden vælger at få barnet mod hans vilje. Det er et dilemma, da der er stor forskel på at gennemføre en graviditet og føde et barn og til at bære - eventuelt kun økonomisk - ansvar for at have gjort en kvinde gravid. Man kan sige, at naturgivne, anatomiske forhold gør, at ligestillingen aldrig kan blive fuldkommen i forhold til abort. Det altafgørende i denne diskussion er også at tænke på det fødte barn og dets ret til begge forældre. Foreningen Far, der arbejder for fædres ligestilling, oplever desuden, at langt flere fædre opdager den store kærlighed til barnet over tid - og de arbejder derfor ikke for juridisk abort.


05.
Tal og fakta

  • 40 procent af piger og kvinder i den fødedygtige alder bor i lande, hvor abort er ulovligt eller i praksis ikke tilgængeligt
  • Der udføres 22 millioner usikre aborter om året, og ved 47.000 af dem dør kvinden
  • I Den Dominikanske Republik, El Salvador, Nicaragua, Malta og Sydsudan er abort totalt forbudt - selv i de tilfælde, hvor kvinden er i livsfare
  • I Burkina Faso risikerer én ud af 22 at dø i forbindelse med graviditet. I Danmark er det én ud af 20.000
  • 15.000 danske piger om året får en abort – 2.200 af dem er mellem 15 og 19 år. Antallet af aborter blandt 15-19-årige er faldet med en fjerdedel siden 2008. Samtidig er antallet af nybagte mødre i den aldersgruppe faldet endnu mere
  • Danske kvinder bliver i gennemsnit mødre første gang, når de er 29,1 år, og mænd bliver fædre første gang, når de er 31,4 år