Velkommen til Amnestys, Politikens og Ekstra Bladets Mediekonkurrence 2016
01.
Introduktion

Læs om årets tema, se videoer, find fotos, presselinks og meget mere. Er du lærer, så lad dig inspirere af vores øvelser.

Mediekonkurrencen for Skoler er slut. Men du kan stadigvæk læse om retten til at bestemme over egen krop. En rettighed, der gælder for os alle, uanset hvor vi bor, eller hvem vi er. Millioner af piger, drenge, mænd og kvinder verden over træffer ikke disse valg selv. Regeringen, samfundet eller familien bestemmer, hvem de må kysse, blive gift med, og hvornår de skal have børn – og hvor mange. Om de må bruge prævention, og om de må få en abort, hvis de bliver gravide.

På sitet her finder du inspiration og viden om temaet. Har du spørgsmål til indholdet, kan du finde hjælp under Spørgsmål og Svar. Du kan også få hjælp til at forstå svære begreber i Ordbogen. Begge sider finder du i fold-ud-menuen. Den åbnes ved at klikke på de tre streger i øverste højre hjørne af denne side. Her finder du også fotos og videoer, som du frit kan bruge i dit arbejde, samt links til artikler og andre sider om temaet.

Vi fandt frem til fem vindere som blev hædret ved en event i Pressen i JP/Politikens Hus i København, den 18 maj. 

Læs mere om præmieoverrækkelsen her


02.
Retten til kroppen


Retten til kroppen

Seksuelle og reproduktive rettigheder handler om retten til at bestemme over sin egen krop, sin egen sundhed, seksualitet og identitet. Uden frygt, tvang og diskrimination.

Det handler om fem specifikke menneskerettigheder:

Du har ret til selv at bestemme over din egen krop. Hvem end du er, og hvor end du bor. Men for millioner af piger, drenge, mænd og kvinder verden over træffes valgene af andre. Af regeringen, samfundet eller familien. De bestemmer, hvem vi må kysse, blive gift med, og hvornår vi skal have børn – og hvor mange. Om vi må bruge prævention, og om vi må få en abort, hvis vi er blevet gravide.

Det er rettigheder, som mange af os i Danmark måske tager som en selvfølge. Rettigheder, som er sikret i en lang række konventioner og erklæringer - blandt andet kvinders rettigheder og børns rettigheder, som mange lande over hele verden er bundet af og har sagt, at de vil følge.


03.
Hvorfor sker det


Hvorfor sker det

Hvorfor sker der diskriminationen og overgreb? Mange steder ser vi, at diskriminerende lovgivning forsvares med stereotype opfattelser af køn. Kvinder reduceres til fødemaskiner og svage individer, der er mænd underlegne. Og mænd skal leve op til en særlig ’macho’-kultur, som er aggressiv og ufølsom.

Derfor forventes det heller ikke, at fædre har ret meget med børnene at gøre, og moren anses for at være den vigtigste forælder. 

I eksempelvis Saudi-Arabien diskriminerer landets lovgivning kvinder, der ikke må bevæge sig frit uden at være ledsaget af et mandligt familiemedlem. I andre lande, som El Salvador, risikerer kvinder fængselsstraf, hvis de ufrivilligt aborterer, men ikke kan bevise, at de gjorde alt, hvad de kunne for at redde fosteret. Men heller ikke i den vestlige del af verden er arbejdet for ligestilling slut.

Den spanske abortlovgivning er lige så liberal som den danske, men i december 2013 fremsatte den nye konservative regering et lovforslag om, at abort kun skulle være muligt, hvis graviditeten skyldes voldtægt, eller hvis der var alvorlig risiko for moderens eller fosterets helbred. Det blev heldigvis nedstemt.

Et andet eksempel er fra Irak, hvor justitsministeriet i 2013 fremsatte et lovforslag om at gøre det lovligt for forældre at bortgifte deres døtre, når de er blot ni år, og deres sønner, når de er 15 år. Inden lovforslaget kom frem, skulle begge parter i et ægteskab være 18 år. Samtidig vil lovforslaget gøre voldtægt inden for ægteskabet lovligt, da en mand til enhver tid skal kunne kræve samleje med sin kone – også selv om det er imod hendes vilje. Lovforslaget er blevet godkendt i ministerrådet, men mangler endelig godkendelse i parlamentet.